Gode råd
Om rullegardiner
Enkle, fleksible og funktionelt. Det klassiske rullegardin har fået sin renæssance!
Naturens toner og materialer er grundmaterialet i de nye typer rullegardiner.
Det giver en enkel og underspillet diskretion som skaber harmoni i indretningen. Prøv at lege med lysets indfald og strukturen i gardinet. Du kan også vælge de mere farverige løsninger og give rummet mere liv med farver og friske detaljer. Det skaber dybde, kontrast og et spændene visuelt udtryk i din bolig. Tænk dekorativt og dramatisk, og vær ikke bange for at eksperimentere på kryds og tværs.
Sov godt med mørklægningsrullegardin! Når mørket sænker sig, sænker roen sig så hele familien kan få en god nattesøvn, eller en god middagslur.
Om panelgardiner
Indret med panelgardiner i naturlige farver og materialer som skaber harmoni og stemning i hjemmet.
Understreg det enkle og lette design ved at vælge et transparent materiale. Vælger du at følge den nye boligtrend, så se det store udvalg af panelgardiner med naturlig struktur og stoflighed. I form af f.eks. flettet bast, sorte naturstrenge og grov struktur i materialet.
Du kan klæde dine vinduer festligt på ved at vælge et af de flotte mønstre i mange flotte farver.
Om lamelgardiner
Det personlige touch!
Lamelgardinet er en genial løsning når det handler om at holde solen ude, samtidig med at lyset lukkes ind. Det er nemt at dreje lamellerne og styre nøjagtigt hvor meget lys der skal strømme ind i rummet. Det er lige så nemt at bruge lamelgardinet til at skabe en helt ny atmosfære i dit hjem. Få en skrædder syet løsning med farver der passer til dig og din indretning.
Du kan vælge mellem lamelgardiner i et utal af farver. Du kan skabe din egen stil ag nemt skifte lameller ud i takt med din nye boligtrend.
Det fleksible lamelanlæg er yderst velegnet som rumdeler i din bolig. Brug lamelgardinet som et dekorativt element i stuen. Det lodrette lamelgardin giver en flot effekt i rummet og er utroligt smukt i store vinduespartier.
Om plissegardiner
Smukke plissegardiner i nye fortolkninger!
Plissegardiner er et unikt produkt til store og små vinduer, og dekorerer rummet smukt med lige linjer og enkelt design.
Enestående flot med sit helt eget udseende. Du kan vælge mellem mange typer plissegardiner i mange forskellige farver, mønstre, kvaliteter og størrelser. De fungere optimalt som solafskærmning og fås desuden som mørklægningsgardiner. Det bedste ved plissegardiner er at de fylder minimalt når de er trukket op. En perfekt løsning når man ønsker så meget lys som muligt eller ønsker frit udsyn til et smukt landskab. plissegardinet giver en blød og behagelig solafskærmning.
Om markiser
Markiser er ideelle til solafskærmning på terrasser. En markise dækker fuldstændigt for solen, når den først er rullet ud - og man skal ikke konstant tilpasse, som med en parasol. En anden fordel ved en markise, er at den medvirker til at holde temperaturen nede indendørs, da der skygges fuldstændigt for vinduer og terrassedøre. Markisen fylder nærmest ingenting, når den er rullet sammen og er den rullet ud, fungerer den også som et dekorativt element, der fås i mange forskellige farver og mønstre.
Om træpersienner
Træpersienner er en elegant og stilfuld løsning til vinduerne. Du kan få træpersienner i mange forskellige træsorter, således at du kan vælge en der passer til fx gulv eller andre elementer i din indretning. Ligeledes fås træpersienner med forskellige lamelbredder, så du kan vælge dem, der falder i din smag. Træpersienner giver et rigtig godt lysindfald, når de er trukket op.
Om myggenet og insektnet
Selvom vi ikke har tropisk klima i Danmark, kan man stadig have stor glæde af myggenet og insektnet. Mange foretrækker at sove med åbne vinduer om sommeren, og så er det en fordel ikke at blive udsat for myggebid og svirrende insekter. Der findes myggenet til både vinduer og terrassedøre, og de kan både fastmonteres eller fås så de kan rulles op.